PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER

Mit dyrehold med hvepseedderkoppen  kan man egentlig godt tage som dyrehold i en børnehave, men jeg ville hellere tage en helt almindelig edderkop og ikke lige sådan en speciel edderkop, selvom det kunne værespændende for børnene da de kan sætte denne edderkop i reltion med hvepse pga. lignende udseende, men også med et dyr de kender i forvejen.

Børnene kan herigennem få et bedre ”forhold” til edderkopper, da mange er bange eller synes disse dyr er ulækre, da dette tit bliver formidlet af nære omsorgspersoner. Desuden får børnene kendskab til dyret hvordan det lever i vores natur, hvad det spiser og dens udviklingsprocess, altså hvordan den lever/ overlever i naturen -” spise eller blive spist”.  

Desuden ser eller kan børnene få en fornemmelse af hvor vigtig edderkopper egentlig er i forhold til vores økosystem i naturen.

I forhold til at tage edderkop op som et projekt i en instution. Både i vuggestue og børnehave kan børnene ligemeget hvilken aldersgruppe være med i anskaffelsen. Man tager på tur fanger en edderkop tager et gammelt akvarie/ terrarie og sætter edderkoppen deri, med ting man finder i naturen sten, sand, jord,grene, gras osv. som børnene kan være med til at samle disse ting og lade edderkoppen flytte ind i sit nye hjem. I forhold til det hvad plegning angår, er det heller ikke så ”anstrengende/ tilskrævende ”, da dyrene edderkoppen spiser kan fanges i naturen, hvilket man igen kan lave som aktivitet med børnene. Og af og til sprøjte med vand over edderkoppens hjem, så det føles at det regner og det kan børnene ved hjælp eller med opsyn af en voksen selv over tage. Mere plegning behøves der ikke til.

Så kan man gå på opdagelse med børnene i forhold til hvordan edderkoppens net ser ud som det spinder, hvordan edderkoppen producerer spindelvævene, parring, hvordan det bygger sit spindeæg osv. der findes jo en masse man kan opdage med børnene.

Desuden er der mange kreative ting man kan lave sammen med børnene under projektet edderkop. Sit eget edderkopsnet som dekoration men også selv i livsstørrelse så børnen kan afprøve hvordan det er at være en edderkop, bare for at nævne nogle ting bade kreativ og kropslig man kan lave med dyreholdsforløbet.

Ved dødsfald eller afslutning af projektet kan man bare sætte dyret ud i naturen igen, da det er naturen løb som man helt enkelt kan forklare børnene, så de får/har en fornemmelse for den naturlige kredsløb.

Så jeg synes godt at man kunne tage edderkopper som dyreholdsprojekt i instutioner.

REFLEKSIONER OVER EGET UDBYTTE AF DYREHOLDET

Gennem arbejdet med dyrholdet fik jeg et andet syn på edderkopper, hvor vigtig de dog egentlig er for os i vores natur så vi ikke bliver oversvæmmet af insekter, så etisk set over min egen holdning i forhold til edderkopper har ændret sig, men helt begejstret er jeg nu heller ikke nå jeg vil komme til at se en edderkop, men jeg vil tage mere hensyn til dyret i forhold til at jeg ikke myrder dem mere.

Edderkopper er nu heller ikke de helt vildt spænendeste dyr, men heller ikke kedeligt synes jeg nu hvor jeg har erfaret hvad de egentlig alt laver i forhold til bygning af net, føde, parring, lægge æg osv.

Da min edderkop ikke var alt for aktive i den tid jeg har haft den i pleje er jeg glad for at sætte den fri igen, da dyret normalt lever i det frie og ikke i et terrarie, selvom min edderkop sikkert er glad for det således kan det ikke blive angrebet af andre dyr og blive spist. 

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER – Dyrholdsopgaven

Udbredelse af Hvepsederkop:

Hvis man går 50 år tilbage i tiden var hvepsedderkoppen ikke spredt endnu og meget sjældent at se kun i sydeuropa, men nu er den udbredt i hele Europa, Nordafrika og noget af Asien.1992 blev den set for første gang og 2001 blev det ”edderkoppen of the year”.

Levested af hvepseederkoppen:

Hvepseedderkoppen stiller særlige krav til deres levesteder. Den foretrækker solrige og åbne naturtyper med  højt gras. Herudover er også en høj tæthed af deres vigtigste foder - Græshopper – er nødvendigt. I intensivt anvendt græsarealer kan de derfor ikke fodfæste sig. I de fleste tilfælde er det fundet på artsrige , omfattende enge.

Hvepsederkoppens udessende/farlig for mennesker?:

Hunnen er 11 til 15 mm stor og hannen er 4 til 5 mm stor. Hunnen er letgenkendelige på sine markante gule, sorte og hvide striber på bagkroppen som ligger til grund for navnet. Forkroppen er nærmest sølvfarvet. Hannen er svagt brunlig og ligner ikke hunnen.

( her kan man tydelig se forskellen på hannen og hunnen, samt kernen af hunns net. )

På trods af deres størrelse og misvisende navn hvepsedderkop er de ikke farligt for mennesker. Deres munddele kan ikke bryde gennem menneskehud i almindelighed. Men hvis de føler sig truet kan de godt komme til at bide en, i de tynde hudlag, dette føles som et hvepse stik og er ikke farligt!

Spindbygning og fange af føde:

Hvepseedderkoppen spinder et spiral spind ved solopgang eller solnedgang, så hvepseedeerkoppen er dag og nat aktiv, 10 – 20 centimeter over jorden i højt græs. Der er oftest et zigzag mønster i spindet som kan have mange udformninger. Zigzag mønstret kaldes for stabilimentum og er oprindeligt troet at skulle stabilisere spindet, men nye teorier peger i retningen på enten lokketekniker til byttedyr eller kamuflage mod rovdyr.

Når et byttedyr er fanget i spindet vil hvepseedderkoppen hurtigt spinde det ind i silke og bide det for at sprøjte en paralyserende gift ind sammen med enzymer der opløser byttet så den senere kan drikke saften fra den. Desuden får hvepsedderkoppen noget at drikke ved solopgange når det er tåget endnu så slikker den tåget fra sin krop.

Parring:

Hannen ses tit  sidst i august og i starten af september da parringen finder sted her i hunnernes spind. Da hannen er meget mindre end hunnen må den være forsigtig for ikke at blive spist. Hannen venter tæt på spindet til hunnen har sit hamskifte, hun er herefter kønsmoden og hannen udnytter at hendes kæber er bløde efter hamskiftet.

Hannen efterlader den ene af sine to palper med sæden oppe i hunden, han kan derved kun befrugte to hunner i sin levetid, han efterlader palpen for at forhindre at andre hanner kan parre sig med hende. Op mod 70% af hannerne bliver spist af hunnen få sekunder efter parringen har fundet sted.

Forskning har vist at hannen foretrækker jomfruer og han kan skelne mellem hunnerne på deres dufte, jomfruerne udsender feromoner.

Hvis hunnen er befrugtet opfylder sig hendes bagdel med masser af æg. Først i september spinder hunnen et brunt ægspind af form og størrelse som en valnød. Hvilket hun foretager sig i natten da dette kan vare op til 5 timer. Hunnen lægger er 1 cm stort gult æg i ægespindet, hvor der ligger indtil 400 æg. Hun spinder hvid spind for at ægespindet kan holde i at hænge i luften og det brune spin er der for at kunne regulære varmen, så det godt beskyttet. Æggene klækkes i løbet af 4 uger og ungerne overvintrer i ægspind.

Terrariets indretning

af hvepseedderkoppen 

Jeg har en kvindelig hvepsedderkop og jeg har indrettet mit terrarie med høj gras i den ene side, hvor hvepseedderkoppen kan gennem sig og bygge sit net, ligesom i deres normale omgivelse det lever i.  Så har jeg lagt sten, jord og et stykke træ på den anden side. Desuden har leg sat 2 grashopper med ind til den den mindre grashoppe har edderkoppen allerede suget ud, men med den anden grashoppe lever hun i fred, allerede hele froløbet igennem.

    

Her ses grashoppen som lever sammen                                Min hvepsedderkop i terrariet hvor det har med min hveoseedderkop                                                        bygget sit net.      

økosystem:

Mange føler ved det blotte syn af en edderkop frygt og generthed og kan næsten ikke tro formentlig, at disse dyr møder en god sag: edderkopper spiser insekter - og masser af dem. De spiller derfor en meget vigtig rolle i vores økosystem , fordi edderkopper ikke kun begrænser antallet af irriterende myg og fluer i huset, men også de skadedyr i haver og marker.

Så hvis man knuser alle edderkopper vil der i løbet af et år opstår et 10-15 cm dypt lag af insekter i vores natur. Edderkoppene r derfor et vigtig dyr i hvores økosystem. Til at nedbryde overfloden af insekter. 

Vadehavcentret i Vetser Vedsted -11.09.2015

Her blev vi ved hjælp af naturvejlederen Klaus introduceret i de forskellige dyr og aktiviteter vadehavet tilbyder, men først og fremmest blev vi udklædt med gummistøvler, waders, bakker og lanndings net inden vi køret ned til  nationalparken. Her belv vi inddelt i 5 grupper som skulle konkurere sammen, han sagde det gør han ikke med børnehavebørn, men da vi er store kan vi godt klare en lille kamp om hvilken gruppe er  ” bedst”

Ved hjælp af billederne vil jeg belyse den lille konkurrence.

Billed 1: her sagde han vi skulle sammle 3 forskellige fjer i løbet af 1 min. Det var kun mågefjer der lå rundt der, men hensigten med det var at vi ikke havde tid til at kunne overveje om det var ”ulækkert” at røre ved dem. God aktivitet for børn.

Billede 2: her skulle vi finde den mest rødlig plante. Vi fandt alle den samme plante. Da planten er nødt til at drikke saltvand, som den ikke kan lide, sætter saltet sig i plantens blade og de farvelægger sig rødt. Efter et stykke tid rådner de og falder af. Til efteråret bliver hele planten rød og rådner på et tidspunkt.

Desuden viste han og en anden plante som man kan spiste han kaldte det for ” havet chips”. 

Billede 3: nu skulle vi fange så mange som mulige krabber, de gemmer sig for det meste under tangen som ligger rundt omkring i vandet. Det var strandkrabber vi fandt. Strandkrabben er brungrå eller grønlig. Den har 4 par gangben og to kraftige klosakse. Den lever af muslinger, småfisk og krebsdyr.

Det her er en ”pægagog krabbe” som han kaldte den da den ikke mere har sine klosakse for at kunne nappe en,så man kan rigtig godt undersøge den med børnene.

Billede 4: her skulle vi finde så mange som mulige snegle. Han siger at han laver dette her med børnehaver grupper da de er gode til det og har en succe oplevelse. Tit har han en gryde med hvor han så koger sneglene og spiser dem med børnene.

Han viste os også at man kan tælle hvor gammel en musling er ved at tælle ringene på den, ligesom ved et træ.

Billede 5: til sidste skulle vi fange så mange som mulige forskellige dyr i vandet. Vi fanget hesterejer, kabber, blåmuslinger, snegle, vandmand, gobler,  små fisk, søstjerne mm.

Og så gikturen hjemad igen, hvor vi fik en lille opsumering af det hele. 

Fiskeri og søfartsmuseet i Esbjerg – 11.09.2015

Idag var vi i Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg hvor vi fik undervisningen af museeums formidler Asbjørn Holm i hvad de foretager sig af i museet.

Han fortalte at de ikke var et almindeligt museeum  da man her gerne må opleve og sanse. Både med levende, men også med døde dyr.

Døde dyr bruger de hyppigt til forskningen eller de bliver udstoppet og nogen døde, men især levende dyr bruges til undervisningen på museeet med de børnehave-/ skolegrupper der kommer på ekskursion.

Museet vægter Natur og kultur højt dvs. At de de viser hvordan fiskeri har udviklet sig i løbet af tiden og viser hvad man alt kan fange i danmarks haver.  Opdateringen af nye udstillinger sker løbende. Nyeste udstilling er Mærsk-udstillingen.

Desuden bliver der tilbudt et stort omfang af aktiviteter til børnene, da dette er vigtig at børnene selv sanser, erfarer og oplever for at lære.  De tilbyder disektion af fisk og andre dyr, tilberede deres egen fisk,  teater med børnene omkring havet/ havbund, vadevandring, på sejlads med fiskekutter mm.

Derudover fortalte han også, at det var vigtigt, hvordan vi som pædagoger er omkring dyrene. Hvis vi gerne vil haveat børn skal få et godt forhold til naturen og  dyrerne, så er det vigtigt, at vi ikke udviser nogen form for frygt eller lign., da børnene hurtigt opfanger dette, og selv også bliver bange for dyrene, så vores opgave som pædagoger, at give dem et godt forhold til naturen og til dyrene, så vi skal være et godt rollemodel.

Efter den lille undervisning gik vi ind ved siden af i laboraritoreit hvor der stod en bakke med 2 dyr i et aktivt dyr og et dyr som ikke er så aktiv:

Edermitkrebs som lever i tomme sneglehuse, hvilket den skifter flere gange om året. Den lever af rådende dyr og små havbundsdyr.

Tangborren også kaldet fro sø pindsvin. Den hat spidse pigger og lever af alger, muslinger, rurer, snegle mm.

Derefter lavede han et lille forsøg som han også tit laver med besøgs grupper. Han stille 2 akvarier på bordet.

Han spurgte os havd der var i den ene,det lignte som om den var tom men under gruset gemte der sig en rødspætte. Dens kendetegn er øjnenen er foroven, den er flad og har orange prikke på ryggen.

Den er hvid nedefra og har en lille mud med tyk læber. Den skifter sin farve alt efter bundens farve og struktur og den lever af muslingerog borsteorme.

I det andet akvarier var der en ulk. Dens kendetegn er det store og brede hoved og den har en meget stor mund med pigge og benjnuder. Den skifter farve alt efter undergrundes farve eller struktur. Ligger for det meste på lur efter krebsdyr eller små fisk.

Derefter havde 15 min til selv at gå rundt og opdage de forskellige dyr der er i de akavarier i museet.

     

Så gik turen videre til vadehavscentret i Ribe. 

Dyrholdsprojekt- Hvepseedderkop

Blev førstegang fundet i danmark 1992.

Latinsk navn: Argiope bruennichi
Klasse: spindlere
Orden: edderkopper 
Familie: hjulspindlere 

Edderkoppen spinder et 30-40 cm stort hjulspind lavt over jorden, hvor den sidder i midten og venter på at et byttet bliver fanget. 

Levesteder: Det åbne land

Længde (hun): 13-18 mm

Længde (han): 5-10 mm

Parring: Juli-august

Efter parringen æder hunnen ofte hannen. Senere på sommeren spinder hunnen en ægkokon, hvor hun lægger æggene i. Hunnen dør selv i løbet af efteråret. Æggene overvintrer i kokonen og klækkes først til foråret. Ungerne bliver kønsmodne i løbet af sommeren og er klar til at parre sig.

Antal æg: 300-400

Kan ses: Juli-september

Kendetegn:Hos hvepseedderkoppen er der stor forskel på hannen og hunnen. Hannen er lille og mørk, og hunnen er stor med gul- og sortstribet bagkrop. Midt i hvepseedderkoppens spind er der et zig-zagformet hvidt bånd.

Føde:Hvepseedderkopper lever især af græshopper. De æder også fluer, bier og andre insekter.

Tur til Abkær mose -08.09.2015

I dag har vi været ved abkær mose som er et naturreseravt. Mosen vokser med 0.1mm  og den er nu 6 meter. Ved hver gang kunne man mærke hvor blødt undergrunden er og hvis man hoppede kunne man godt mærke bevægelsen. Så ren faktisk gik vi over mosen, som bare var dækket til over årene af en plante som suger vandet op som en svamp se billdet.

Undervejs fandt vi en masse dyr og især edderkoppe som var over det hele. Og en edderkop synes jeg selvom jeg ikke er vilde med dem, så spændende ud, Hvepse edderkoppen se billdet.

Denne edderkop tog vi med og jeg spurgte Ib vores underviser hvordan det var hvis jeg tog dette dyr med til mit dyrholsprojekt. Så nu har jeg hvepseederkoppen derhjemme. Heldighvis fang vi også lige en grashoppe så edderkoppen ikke dør af sult i de næste dage indtil jeg har fanget en. J

Boiskov Natur – og ude Børnehave   07.09.2015

Boiskov børnehave er en instutition på en gammel bondegård med en småbørns afdeling med  landlig omegn.  Undendørslivet og sansning bliver skreven stort i instutionen.

Det er vigtig at børnene bevæger sig udenfor i al slags vejer (selvfølelig er der også indendørs rum hvis frosten og regenen er for strærk) og sanser. Deres Labyrint- taktil- og kinæstesisans bliver styrket i hver eneste aktivitet børnene oplever/ laver i instutionen. Da det er de 3 grundsanser hvert barn har brug for, for at kunne udvikle sig.

Instutionen tilbyder mange ting så børnenes sanser bliver udviklet. Børnehaven består at et kæmpe areal med forskellige undergrunde, gras, sten,jord, bakker osv. hvor børnene selv må bestemme om de vil gå i bare tær med sokker eller sko. De har et værksted, høloft , klatrevæg indendørs/ og udendørs, bålplads, klatre stativer med masser af gynger så det bliver til en fælles aktivitet, rutsjer, en kørende sauna, et kæmpe areal for dyrene hvor de holder høns, får, gede, kaniner, marsvin, en fugl,  katte, en hund. Strand, skov, marker mm. er rundt omkring for at kunne opdage/ opleve  naturen.  

fantasien skabes i naturen, så hvis børnehavegruppen er på tur til stranden eller lign. tager de ikke nogen ting med børnene finder selv på lege ved hjælp af genstande de finder. 

Tur til Skovly – 07.09.2015

Idag har vi besøgt Skovly en beskyttet beskæftigelse for handicappede.  Hvor vi blev vist rundt af en ansatte og en borger som hed Rasmus. ( jeg tog hatten for ham Rasmus, at han var med til at vise os rundt og prøvede at forklare os en fremmed gruppe han ikke kendte,  hvad det er de gør her, selvom han nu har de udfordringer han har med sig. )

Borgerne som kommer der har hver sin opgave som enten fodre/passe får eller høns, slå græs, kløve træ og gøre det klar til videre salg, dyrke og høste pil som de fletter til kurve mm. hvilket de så sælger på julemarket.

Borgernes egne ideer eller behov bilver tilgodeset og derfor blev der bygget en bro over en lille skrant, da en borger synes de havde de behov for og alt efter hans ønsker og forestillinger, men han skulle så også planlægge og være med i hele processen, respekt til ham. Det var en fin bro!

Tur til åbæk strand  03.09.2015

Idag tog vi med vores underviser Ib ned til åbæk strand hvor vi skulle få mere viden om strandens dyre- og planteliv, herunder systematik og artsbestemmelse.

Så kort sagt var vi på jagt efter små dyr i vandet.

Vi blev udstyret med en bakke til de dyr vi fangede, waders så man kunne gå langt ind i vandet og et landings net for at fange vanddyrene.

Vi fangede følgende dyr; hesterejer, små søstjerner, krabber, rødspætter, blåmuslinger og hjertemusliner som var levende, snegle, vandmand, tang og tanglopper som vi satte ned i en bakke for derefter at kunne artsbestemme dem og sætte kryds ved de dyr/ planter vi fangede ved hjælp af vores ”kloge papair” vi fik uddelt inden da.

                            

Hesterejerne kogte Ib vores underviser lige efter da vi fangede dem, så vi fik lige en lille smagsprøve af fangfriske hesterejer. NUMS! J